Personlig guide til sundhed og rejser

Tre forslag til en uforglemmelig sportsrejse

I langt tid har det været en tradition, at når sommerferien nærmede sig, så skulle campingvognen gøres klar til bilferien, tværs igennem Europa og ud til diverse campingpladser, der lå under lidt mere eksotiske himmelstrøg.

Eller også foregik det via fly til et turisthotel, nogle gange overbooket med mennesker og med inkluderende aktiviteter, der ikke altid faldt i alles smag. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. For mange danskere er charterrejsen til Mallorca, vandreturen på Færørene eller kør-selv ferien til Gardasøen blevet gammeldags, besværlig eller kedelig. Derfor er det måske på tide at udskifte den gammeldags ferieform med en type rejse, der giver dig og dine ledsagere lidt flere muligheder.

En af de typer rejser kunne være sportsrejsen. For selvom at sportsrejsen umiddelbart kan lyde meget simpel, så kan den udforme sig til en kombination af mange forskellige rejsetyper.
Selvom det kan skure lidt i ørene, at man skal dyrke motion på sin ferie, så er det meget hurtigt blevet en ferieform, der har en stor fanskare i Danmark. Dette kan skyldes, at man ikke nødvendigvis skal svede sig igennem ugen, hvor man ellers kunne ligge og dase i solen. Med en sportsrejse bestemmer du selv intensiteten og hvor meget motion, der skal laves i løbet af den tid, hvor du har afsat nogle dage i kalenderen.

Tre forskellige sportsrejser

  • Fodboldrejsen: Klassikeren, når det kommer til valg af sportsrejser. Men hvis rejsen ikke kun skal være for dem, der går op i fodbold, så er det vigtigt, at du sørger for at finde en by, hvor du kan gå på opdagelse, før og efter kampen. Behovet kan være forskelligt; er man til storbyshopping i London, til strandture langs promenaderne i Spanien eller Frankrig, eller vil man have mulighed for at komme ud i det idyllige italienske landskab. Det handler om at fylde tiden ud, så du og dem, du er på rejse med, ikke bare skal sidde i hotellobbyen før og efter kampens afslutning og vente på det næste fly tilbage til Danmark. Tjek derfor også kalenderen for at finde de kampe, der kan give den bedste stemning på stadion. Rivalopgør, derbys, afgørende runder i programmet. Rejsen bliver bedre, jo bedre kampen har været. De mest oplagte og klassiske muligheder for en fodboldrejse er storbyer som London og Barcelona, men også Tyskland og Italien kan anbefales som alternative destinationer.
  • Golfrejsen: Dette er en type sportsrejse, der er oplagt for en større familie med både ældre og små familiemedlemmer på slæb, så at sige. Selvom man kan spille golf i Danmark, så er det sjovere at rejse rundt til forskellige golfbaner i mere eksotiske områder end Danmark, hvor man måske kan slippe for dårligt vejer og nyd det rolige tempo rundt på de flotte golfbaner, der findes rundt omkring i verden. Et af de mest populære steder er for golfrejsen er Florida, hvor der lever mange amerikanske pensionister. Selvom det er en fabelagtig destination og som helt sikkert vil blive husket, så findes der også mange gode golfbaner i Frankrig og Portugal, hvis man gerne vil blive i Europa og derved spare nogle penge.
  • Trekking-rejsen: Hvis du og din rejseledsagere elsker at gå lange ture i flotte omgivelser i diverse tempo, alt efter lyst, så kan dette være en sportsrejse for dig. Særligt i de lande, der har bjergkæder eller generelt bakkede landskaber er der blevet lavet vandreruter til nysgerrige vandrere og familier, der strækker sig over mange kilometer. Et godt sted for begyndere til denne ferieform er den portugisiske ø Madeira. Øen er fyldt med ruter af forskellige sværhedsgrader. Både i tæt jungle/skov og på øde bjergterræner. Ellers kan man prøve kræfter med den legendariske ”Camino” i Spanien, der tager flere dage at gå igennem. Et sted, der har genvundet en popularitet blandt en mere ung målgruppe end tidligere. Den kan tages sammen med en eller flere ledsagere, men den klassiske ferieform er at tage den alene.

Det er generelt altid en god idé at undersøge rejsedestinationen til fulde; hvad er der af andre former for underholdning, hvordan er maden dernede, er der gode muligheder for offentlig transport, etc. Jo bedre forberedt du er på turen, desto bedre bliver din sportsrejse med garanti, både for dig selv og for dine ledsagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *