|
| Tabte til spanske Pucul Klub-cms nyheder 5. marts 2011 - 12:14 af: Niels Bechgaard Det blev til et nederlag på 1-4 til spanske Pucol torsdag aften som afslutning på et vellykket træningsophold i El Puig.  Rasmus Nielsen og Michael Lykke i kamp om bolden med et par Pucol-spillere. El Puig: Det blev som forventeligt en vanskelig affære for Lindholm i kampen mod Pucol fra den spanske 3. division.
Efter en uge med masser af træning i benene var det de sidste kræfter, som skulle trækkes ud i kampen mod spanske Pucol. Det startede egentlig ganske godt med en 2-3 gode chancer, hvor Lindholm burde have bragt sig foran, men alligevel var det Pucol, som kom foran 0-1 på deres første chance i kampen.
Lindholm kom sig dog hurtigt ovenpå dukkerten og udlignede kort tid efter ved Morten Thøgersen efter et flot opspil.
Midt i halvlegen fik Pucol et frispark udenfor Lindholms felt og det udnyttede de til at bringe sig foran 1-2, mens Henrik Kraglund var fuldt optaget af at dirigere muren.
1. halvleg blev spillet i et højt tempo, hvor Pucol nok var toneangivende, men hvor Lindholm hele tiden fulgte godt med.
Som kampen skred frem var det dog tydeligt, at spanierne var hurtigere på fødderne og i sidste ende var det vanskeligt at indvende noget mod Pucols sejr, som blev befæstet med yderligere to mål i 2. halvleg til slutresultatet 1-4.
Samtidig er det dog også vigtigt at notere, at Lindholm spillede er rigtig flot første halvleg, men som trætheden meldte sig fik de letbenede spaniere mere og mere plads.
- Det har været en fantastisk træningslejr, fortæller Henrik Larsen. Vi har fået trænet på græs, og har haft mulighed for at træne ting, som ikke er mulige derhjemme på nuværende tidspunkt. Dertil har det givet en masse på det sociale område, ligesom vi fik en stor oplevelse, da Messi og Co. gæstede Valencia i La Liga. | |