lindho

Lindholm skifter træner

Klub-cms nyheder
15. september 2011 - 23:00 af: Niels Bechgaard

Ledelsen i Lindholm IF har efter blot to måneder besluttet at ophæve samarbejdet med cheftræner Kenneth Kjærsgaard. Han erstattes af tidligere cheftræner Henrik Larsen.

Lindholm: Lindholm ophævede onsdag eftermiddag samarbejdet med cheftræner Kenneth Kjærsgaard, der blot fik seks kampe og to måneder i spidsen for holdet.

Lindholms formand Bo Laden begrunder ophævelsen af samarbejdet med forskellige holdninger til ledelsesstil.

Afløser for Kenneth Kjærsgaard bliver Henrik Larsen, der stadig var ledig på markedet efter han stoppede i klubben efter sidste sæson.

- Vi var så heldige, at Henrik ikke havde fundet noget andet i mellemtiden og at han sagde ja, da jeg ringede til ham tirsdag aften. Han står i spidsen for holdet allerede fra i aften (torsdag), og det bliver selvfølgelig en blød overgang i forhold til, at han allerede kender klubben og spillerne, siger Lindholms formand Bo Laden.

Lindholm spiller lørdag eftermiddag kl. 15 mod Aarhus Fremad i Århus.
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar