Hej op med humøret
Melodi: Den er fin med kompasset
Hej op med humøret hæng ikke med øret
Når Lindholm os kalder så møder vi op
Vi kæmper for sporten og ej for rekorden
Her holder vi sammen her slutter vi trop
Os intet skal kue vi vil holde stand
Vi yder vort bedste hver eneste mand
Af sejr vi ærer af nederlag lærer
Et leve for Lindholm hæng på’en igen
Heja gutter frisk humør
Det er det som Lindholm gør
Heja – heja – heja
Vi har nasser dem...
Kom, kom, kom til Lindholm IF
Melodi: Kom, kom, kom til frelsermøde
Rundt om i det ganske land
mellem kvinde, mellem mand,
går der rygter om, at klubberne de har
krise her og krise der,
alle klubber har besvær,
man må håbe, at de snart ved lære ta´r:
Kom, kom, kom til Lindholm I.F.,
her er alt jo bare godt.
Vi er fodboldsportens pryd,
kom fra nord og kom fra syd,
kom og se, hvordan man alting klarer godt.
Andre steder kan det ske,
- hør nu blot, lad vær´ og le -
at man på et møde taler om en sag.
Enigheden hersker der,
borte er nu alt besvær,
men det hele glemmes bare næste dag.
Kom, kom, kom til Lindholm I.F.,
kom og lær, hvordan man gør.
Enigheden varer ved,
selv om det kan koste sved,
der er ingen slinger, som I sikkert ved.
Klubberne i Danmarks land,
de har ledere, som kan
rode rent forskrækkeligt med alle ting.
Luksusbaner – luksusrum –
Man bli´r faktisk næsten stum,
for i orden er der næsten ingenting.
Kom, kom, kom til Lindholm I.F.,
Her er tingene på plads.
Baner rene er som blæst,
gangen måske allermest,
skænkestuen – det er mønsteret for os.
Der er orden overalt
- ellers gik det også galt -
for i rummet er der ikke megen plads.
Når en ny så kommer til
og for klubben spille vil,
hænder det, at han må klæde om på ”das”.
Kom, kom, kom til Lindholm I.F.,
kom og se, hvor let det går.
Vi rokerer altid rundt,
så miljøet bliver sundt,
ikke én vil skule til den nye ondt.
Fester har man arranger´t,
men det gik nu helt forkert,
selv de bedste tilbud kom der ingen til.
Dog det skete af og til,
at et festudvalg fik held
til at holde et par fester for sig selv.
Kom, kom, kom til Lindholm I.F.,
her er alle mand af hus.
Når til fest vi si´r godda´ -
når til jul vi snaps skal ha´ -
og når vi til ferien ta´r det store sus.
Det er os fra L.I.F. der kommer her, kommer her
Melodi: ?
Det er os fra L.I.F. der kommer her, kommer her -
Det er os fra L.I.F. der kommer her, kommer her -
Vi får ikke mange sejre, men vi får en masse bajer
Det er os fra L.I.F. der kommer her, kommer her.