Lindholm: Som traditionen byder starter vi udendørssæsonen med at lade vimplen gå til tops foran klubhuset - og det sker lørdag den 7. marts kl. 10.00 på Lindholm Høje stadion.
Standerhejsningen er for U13 og yngre, både piger og drenge.
Fodboldformand Michael Laden byder velkommen og præsenterer trænerne for de forskellige afdelinger.
Herefter samler trænerne spillerne til en let gang træning på banerne. Mens børnene træner vil der være en kort orientering for forældrene i klubhuset, hvorefter de er velkomne til at gå ud og følge træningen på banerne.
Efter træningen er der pølser og brød til børnene - og der er naturligvis kaffe på kanden til forældrene.
LIF håber på et stort fremmøde, samt at alle må få en god og oplevelsesrig sæson.