lindho

22 graders varme på kunstgræsbane, var ikke til Lindholms fordel

Klub-cms nyheder
29. april 2011 - 14:31 af: Lars Falk

Påskens anden kamp for LIF's Jyllandsseriehold var henlagt til Søholts Kunststofbane i Silkeborg, ikke fordi banerne var frosne eller lå under vand i Silkeborg, men nok fordi det var til SIF's fordel. Det skulle også vise sig, at det kunstige underlag skulle få en betydning for kampen.

Silkeborg IF ? Lindholm IF 2-1 (1-1)

0-1 Rene Gade (22. Minut)

1-1 Silkeborg IF (37. Minut)

2-1 Silkeborg IF (53. Minut)

Tilskuere: 30

Kampen på kunststofbanen startede præcis som man kunne forvente det. Silkeborg's unge drenge boltrede sig på det plane underlag, hvor de nemt kunne udøve deres gode pasningsspil. I starten af første halvleg er det dog LIF der kommer til de største muligheder, selvom SIF sad mest på bolden. I det 22. Minut viste Azhe nogle af sine driblefærdigheder og satte 2 mand ved baglinjen, hans vågne øje fandt Rene Gade skråt tilbage i felten, som ikke svigtede fra den korte afstand.

Knap et kvarter senere blev venstresiden af LIF-forsvaret snydt af en diagonalbold, hvorefter en SIF spiller sled sig igennem til en friløber, og scorede sikkert. Dette satte en dæmper på resten af halvlegen, hvor SIF trillede bolden rundt med LIF-spillerne bagefter.

Anden halvleg startede rigtig skidt for LIF, som slet ikke kom i gang. Dette resulterede også i, at SIF fik en stor chance, som dog blev reddet. Ikke mange minutter senere, stod en SIF spiller fri lige udenfor feltet, dette resulterede i, at han kanonerede bolden mod mål. Desværre for LIF, sad den udenfor Falk's rækkevidde og SIF kunne bringe sig foran 2-1. På dette tidspunkt af kampen, var det SIF der sad på det hele, og LIF kæmpede en kamp bare for at holde dem fra chancer.

Det lykkedes dog ikke LIF at holde SIF helt fra chancer, for ca. et kvarter før slutfløjt fik SIF en kæmpe mulighed for at lukke kampen, dog ville LIF's keeper det anderledes og afværgede afslutningen. I det sidste kvarter af kampen satsede LIF og spillede kun med 3 i bagerste kæde, i håb om at få det udlignende mål. Det var tæt på ved Nyby, men han måtte se hans ellers fremragende afslutning blive reddet af den "lange" SIF-keeper.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen og LIF måtte se sig slået 2-1, til en modstander, som på denne bane var et bedre "spillende" hold. Dette kan der dog ændres på, når der fredag aften er vaskeægte lokalbrag mod Aalborg Chang kl. 18.30, på Lindholm Høje Stadion.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar